Lungefunktions undersøgelse (reversibilitetstest)

Hvorfor
En reversibilitetstest laves for at afklare, om man harLungefunktionsundersøgelse - billede
Astma, KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) eller nedsat
lungefunktion.

Hvordan
Testen foregår sådan:

  1. Først skal du puste i et spirometer (lungefunktionsapparat), der måler din lungefunktion.
  2. Herefter får du i konsultationen 4 pust af en inhallationsmedicin (vi bruger Bricanyl). Denne medicin virker udvidende på bronkierne/luftvejene.
    Medicinen kan give lidt hjertebanken, som dog hurtigt forsvinder igen.
  3. Efter ca. 15 minutter skal du igen puste i spirometeret og dermed have kontrolleret effekten af medicinen på din lungefunktion.

Ud fra resultaterne bliver det videre forløb aftalt med dig.

Hvis du i forvejen er i behandling med inhalationsmedicin, der udvider luftvejene, skal du holde pause med dette:
8 timer før undersøgelsen hvis det er korttidsvirkende medicin som f.eks. Ventoline, Airomir, Buventol eller Bricanyl.
12-24 timer hvis det er langtidsvirkende medicin som f.eks. Serevent, Oxis, Onbrez, Seretide, Symbicort, Relvar ellipta eller Ultibro.

Har du spørgsmål forud for undersøgelsen, så kontakt os gerne på tlf. nr. 74 40 78 04.

Det anbefales ved KOL, Astma eller andre lungesygdomme at få kontrolleret sin lungefunktion minimum 1 x årligt, evt. hyppigere afhængig af hvordan du har det.

Hvis du har haft lungebetændelse og har KOL eller Astma, anbefales det at få foretaget en lungefunktionsundersøgelse 6-8 uger efter som kontrol.

Alle rygere over 35 år anbefales lungefunktionsundersøgelse hvert 2. år

Udskriv vejledningen: Lungefunktionsundersøgelse