Skovflåtbid

Fakta:

  • Skovflåten kan i nogle tilfælde overføre bakterien Borrelia til mennesket.

    flåtbid 2

     

     

    flåtbid 4
  • Bakterien Borrelia kan overføre sygdommen Borreliose. Sygdommen kan behandles effektivt med antibiotika.

  • Der sker ikke nogen overførsel af bakterien, hvis skovflåten har siddet på kroppen i mindre end 24 timer.

  • Kun 5-10% af flåtbiddene medfører sygdommen.

  • Skovflåten kan sidde fast og suge i op til 14 dage, hvis den ikke opdages.

  • Selve flåtbiddet vil ofte efterlade en lille, op til 1-2 cm kløende blå/rød knop. Dette er ikke noget sygdomstegn og kræver ingen behandling. Der er ikke grundlag for at få taget blodprøve på dette tidspunkt, da den ikke vil vise noget.

  • I sygdommens senere stadier kan man af og til have hjælp af at måle antistoffer for Borrelia bakterien i en blodprøve, dette for at af- eller bekræfte diagnosen.

Hvad skal man være opmærksom på:

Man skal være opmærksom på, når der senere i forløbet – efter nogle dage op til 4 måneder efter biddet:

  • udvikles et hud udslæt omkring bid stedet. Hud udslettet er ringformet evt. med en kraftigere rødme i yderkanten. Hvis rødmen strækker sig over mere end ca. 5 krone stort område, kan det være tegn på infektion

eller hvis

  • der udvikles symptomer som ved influenza: feber, hovedpine, led– eller muskelsmerter, træthed eller sygdomsfølelse. Symptomerne som kan udvikle sig fra få dage til 4-6 måneder efter biddet.

Oplever man nogle af de beskrevne symptomer skal man søge læge.

flåt bid 1

 

Sådan passer man på:

Når man færdes steder med risiko for flåter, er det vigtigt at være dækket af tøj på arme og ben. Glatte gummistøvler er en rigtig god beskyttelse.

Det er vigtigt at tjekke kroppen for flåter og hurtigt at fjerne fastsiddende flåter ved hjemkomsten. Risiko for smitte øges ved kontakttid over 24 timer, men er dog fortsat ganske lav.

Sådan fjerner du flåten:

Flåten kan fjernes med fingrene eller en pincet. Den skal lige vrides rundt en gang. Der er ingen grund til at bruge fedt, vaseline eller lignende, fordi det blot vanskeliggør fjernelsen. Det er ikke så vigtigt at få fjernet hele flåten. Hvis hovedet bliver tilbage, betyder det ingenting. Det forsvinder af sig selv i løbet af nogle dage.

Der findes ingen vacciner mod Borreliose i Europa, men der arbejdes på at udvikle en vaccine.

HUSK 98 % af alle flåtbid fører ikke til smitte, og i de tilfælde, hvor der ikke er symptomer, skal man ikke bruge antibiotika.

 

Mere omfattende information om flåten og sygdommen Borreliose finder du i følgende pjece: flaatfolder.