Urinprøver

Ved indlevering af urinprøver beder vi dig følge denne vejledning:

Prøven skal være fra samme dag og skal have stået på køl til den afleveres.
Prøven skal afleveres i en dertil egnet beholder, som kan fås på apoteket eller afhentes i lægehuset.
Ved opsamling tages så vidt muligt midtstråleurin, se vejledning herunder.

  1. Tis først lidt urin i toilettet. Før derefter prøveglasset eller et opsamlingsglas (f.eks. et engangskrus el. lignende) ind i urinstrålen og opsaml lidt urin deri, før den sidste urin tisses i toilettet.
  2. Hæld urinen i prøveglasset, hvis ikke urinen er opsamlet direkte deri.
  3. Bring prøven til lægen så hurtigt som muligt. Gerne inden kl. 12.00. Hvis der går mere end en time bør prøven opbevares i køleskabet.

Prøven skal ved aflevering være tydelig mærket med navn og cpr. nummer.

HUSK altid at angive symptomer (se skema tryk HER):

  • svie ved vandladning ?
  • hyppig vandladning ?
  • feber ?
  • blod i urinen ?
  • mavesmerter ?

Vi vil også gerne vide, hvis du er gravid, om det er en kontrol, eller om det er urin fra et katheter ?

HUSK at lave en aftale med personalet, når du afleverer urinprøven, om hvordan du får svar på prøven.

Ved aflevering af urinprøven vil du få udleveret et lille skema vedrørende dine symptomer, som du bedes udfylde og aflevere straks sammen med urinprøven.

Du kan også vælge at printe skemaet ud selv og aflevere det sammen med urinprøven.

Udskriv urinprøve vejledningen: Urinprøver

Udskriv urinprøve skemaet: Spørgeskema urinprøve